Når du ikke længere har æggestokke, eller når du ikke har haft blødning i 12 måneder, producerer din krop ikke længere østrogen, progesteron og testosteron fra æggestokkene – og disse hormoner er nu væk for altid.

Disse hormoner har gennem livet holdt din krop frisk, dine knogler stærke, din hjerne skarp og dit hjerte samt dine blodkar sunde og elastiske. Når de forsvinder, begynder kroppen gradvist at ændre sig – ofte uden at du mærker det med det samme. Du opdager det måske først, når knogleskørhed, hjertelidelser, inkontinens eller kognitive udfordringer dukker op.

Hormonbehandling er ikke kun for kvinder i overgangsalderen!
Vores kønshormoner begynder at svinge – og til sidst falde – på helt individuelle tidspunkter. For nogle starter nedtællingen allerede i 30'erne. Udsving kan også mærkes i vores helt tidlige år som f.eks. PMS eller PMD, depression og mangel på motivation.

Det er ofte udsvingene, der giver de mærkbare symptomer, og der er absolut ingen grund til, at vi kvinder skal lide gennem perimenopausen.

Ny forskning peger på, at opstart allerede i perimenopausen – som for nogle altså kan begynde allerede i 30'erne – kan være afgørende for kvinders langsigtede helbred.

En ny undersøgelse præsenteret på The Menopause Society's årsmøde 2025 viser, at timingen for østrogenbehandling har stor betydning for risikoen for sygdom.

Hvem og hvordan:

Studiet blev udført af forskere fra Case Western Reserve University School of Medicine og University Hospitals i Cleveland, USA.

Data stammer fra mere end 120 millioner patientjournaler i det amerikanske TriNetX Research Network.

Kvinderne blev opdelt i tre grupper:

- Perimenopausale kvinder, der havde brugt østrogen i mindst 10 år før overgangsalderen

- Postmenopausale kvinder, der aktuelt brugte østrogen

- Postmenopausale kvinder uden hormonbehandling

Hvad fandt forskerne?

Kvinder, der begyndte østrogenbehandling tidligt i perimenopausen, havde omkring 60% lavere risiko for brystkræft, hjerteanfald og blodprop i hjernen.

Kvinder, der først startede efter overgangsalderen, havde kun begrænset beskyttelse – og en let øget risiko for blodprop (ca. 5%) sammenlignet med kvinder uden behandling.

Vigtigt at bemærke: Studiet beskriver hverken, hvilke typer hormoner, doser eller præparater der er brugt, eller hvem kvinderne faktisk var. Vi ved derfor intet om faktorer som: Kost- og livsstilsvaner, Rygning og alkoholforbrug, Motion og træning, Stressniveau og søvnkvalitet. Alle disse faktorer spiller en væsentlig rolle for både hormonbalance og sygdomsrisiko – og bør medtænkes, før resultaterne kan tolkes fuldt ud.

Forskerne understreger, at der er behov for mere forskning, før man kan drage sikre konklusioner om, hvordan tidspunkt og hormontype påvirker langtidsrisiko og sundhed. men tænker godt vi kan konkludere:

Kvinder i perimenopausen med tydelige symptomer på hormonel ubalance bør ikke afvises, bare fordi de stadig har menstruation. "Du bløder jo stadigvæk og du er alt for ung, du er ikke i overgangsalderen" — den sætning bør høre fortiden til.

Nej, det er der ikke nogle studier der viser. Der er så mange læger og kvinder, der er bange for tilskud af hormoner, fordi myten stadig lever: at hormonbehandling giver brystkræft.

I juli 2002 blev det nærmest råbt ud til hele verden, at hormonbehandling gav brystkræft og blodpropper. Ja, og derfor var jeg personligt også selv både modstander af og bange for hormoner. Ja, altså indtil jeg åbnede mine egne øjne og ører.

Siden dengang i 2002 er ingen læger – på verdensplan – blevet undervist i hormonbehandling af kvinder eller i, hvad hormoner faktisk gør i vores kroppe. Og vi kvinder har i årevis levet med den såkaldte "sandhed" om, at hormoner er noget farligt og fagligt indviklet noget.

Men først: Lad os slå fast, at det ikke er korrekt, det der blev sagt i 2002. Det er siden blevet tilbagevist. Faktisk viser selve det studie, der var skyld i den falske sandhed – WHI-studiet – at østradiol tilsyneladende er brystbeskyttende. Der findes to former for hormoner: Syntetiske hormoner og Bioidentiske hormoner.

Syntetiske hormoner: Bruges i p-piller, minipiller og hormonspiraler. Samt i piller og plastre i hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. F.eks. Provera

Der er efterhånden mange studier, der har vist en øget risiko for brystkræft og blodpropper ved brug af syntetiske hormoner.

Bioidentiske hormoner: En helt anden historie. Særligt østradiol er veldokumenteret. Selv den version, der blev brugt i WHI-studiet – udvundet af urin fra gravide hopper (altså ikke menneskeligt østrogen) – viste faktisk færre tilfælde af brystkræft, tyktarmskræft og generelt lavere dødelighed blandt kvinder, der fik hormoner, sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Så hvorfor er vi stadig så bange? Fordi vi stadig tror på den historie, der blev fortalt for 23 år siden.

Perimenopausen er de år, der leder op til din sidste menstruation (menopausen) – hvor østrogen, progesteron og testosteron begynder at svinge og gradvist falde. For nogle starter det allerede i 30'erne. Disse hormonforandringer påvirker stort set hele kroppen – fra hjerne og hjerte til hud, led og humør. Nogle mærker kun få forandringer, mens andre næsten kan krydse hele listen med over 80 symptomer af.

Bioidentiske hormoner har præcis samme kemiske struktur som de hormoner, kroppen selv producerer (fx østrogen, progesteron og testosteron). De kan derfor heller ikke patenteres, da man ikke kan tage patent på noget kroppen selv "har opfundet".

Syntetiske hormoner er kemisk ændrede versioner af naturlige hormoner. De ligner kroppens hormoner, men er ikke identiske. De kan derfor patenteres.

Kendetegn:

• Ændret kemisk struktur
• Ofte stærkere eller længerevarende virkning
• Kroppen omsætter dem anderledes

Kendte alvorlige bivirkninger er: Depression, øget risiko for blodpropper, øget risiko for brystkræft, øget risiko for demens.

BEMÆRK EN VIGTIG FORSKEL

Progesteron
Er kroppens naturlige hormon (eller bioidentisk). Det har samme struktur som det, kroppen selv danner og tolereres ofte bedre.

Progestin / gestagen
Syntetiske varianter af progesteron. De efterligner virkningen, men har en anden kemisk struktur og kan derfor give andre eller flere bivirkninger hos nogle.

Kort sagt:
👉 Progesteron = naturligt/bioidentisk. Receptorer over alt i kroppen.
👉 Progestin/gestagen = syntetisk progesteron-lignende hormon, men eneste funktion er at holde livmoderslimhinden tynd.

Nej. Kun læger – herunder speciallæger som gynækologer – må udskrive receptpligtig hormonmedicin i Danmark.

Det er dog muligt at påbegynde hormonbehandling med visse produkter, som ikke kræver dansk recept, fx:

• Progesteron i form af Progestogel (håndkøb i Frankrig)
• Østriolprodukter såsom Ovestin

Naturlig hormonterapi - opgør med østrogenmyten - En bog om, hvad kvinder i virkeligheden mangler - og den forskning, som viser det Af: Jens-Ole Paulin, Anette Paulin. Det er ikke alt, jeg længere er enig med forfatterne i, men jeg synes, det er en fantastisk bog og kan kun varmt anbefale dig at læse den eller lytte til den som lydbog.