Min rejse – fra skepsis til indsigt

I mange år troede jeg, at hormoner var noget farligt. Ærligt talt vidste jeg ikke engang helt, hvad hormoner egentlig var – jeg havde bare hørt, at de kunne give brystkræft, og at overgangsalderen var noget, man bare skulle igennem. Ikke noget pjat. Ikke noget at klage over.

Jeg tog trøjen af og på i takt med hedeturene, vænnede mig til urolige nætter og opvågninger, og reflekterede ikke over, at de gentagne blærebetændelser og nyrebækkenbetændelser måske havde en sammenhæng med hormonelle forandringer. Jeg anede faktisk ikke, at der fandtes noget, der hed perimenopause – en fase, der for nogle kvinder begynder allerede i midt trediverne, når ægløsningerne begynder at blive uregelmæssige. Ledsmerter, tørre øjne og senere tørhed i underlivet – jeg tænkte, det var en naturlig del af dét at blive ældre.

Som mange andre forsøgte jeg at hjælpe mig selv med "naturlige" løsninger: plantejuicer, sojapiller og kosttilskud. Det føltes rigtigt – for det var jo naturligt, ikke? Nogle gange hjalp det lidt, andre gange ikke. Men jeg troede, jeg gjorde det rigtige.

Hvis man som kvinde får konstateret lavt stofskifte, tager vi det som det mest naturlige i verden at følge lægens anvisning og starte på stofskiftemedicin. Og selvfølgelig skal vi også det.

Uden det livsvigtige stofskiftehormon – som jo også er et hormon – fungerer kroppen ganske enkelt ikke. Det er vi ikke bange for.

Så hvorfor er vi bange for kønshormoner?

Min rejse tog en ny retning, da jeg – ved et tilfælde – fik en bog i hånden, som ændrede alt. Den forklarede mig det, jeg aldrig før var blevet oplyst om: kvinders hormoner, og hvor afgørende de er for både vores fysiske og psykiske sundhed.

Bogen åbnede mine øjne for, at p-piller, minipiller og hormonspiral i virkeligheden er hormonbehandling – blot med syntetiske hormoner. Hormoner, som desværre kan påvirke vores mentale helbred og føre til skjulte ubalancer, som alt for mange kvinder aldrig bliver informeret om.

Min egen datter, som dengang kun var teenager, blev pludselig depressiv. Hun mistede motivationen og havde ingen reel lyst til at se fremtiden i møde. Det var en skræmmende tid. Som 16-årig havde hun fået opsat en hormonspiral. Begrundelsen var en fast kæreste og ønsket om prævention. Det viste sig at være næsten fatalt. Det syntetiske hormon (gestagen), som findes i hormonspiraler, kan hos nogle kvinder påvirke psyken så voldsomt, at det fører til svær depression. Men selv efter spiralen blev fjernet, forsvandt depressionen ikke. Var det så alligevel ikke den?

Bogen satte mig på sporet af en vigtig erkendelse: Syntetiske hormoner kan påvirke kroppens egen hormonbalance i årevis efter, de er indtaget eller tilført. Med støtte fra bioidentiske hormoner lykkedes det min datter at genoprette sin hormonelle balance – og i dag har hun det rigtig godt. Endnu en motivationsfaktor for et dybere spadestik ned i den hormonelle verden.

For mit eget vedkommende blev jeg klogere på, at overgangsalderen ikke blot handler om gener og symptomer som hedeture, nattesved og en indre uro. Den markerer en vigtig overgang i kvindens liv, hvor kroppens hormonelle landskab forandrer sig, og hvor det giver mening at være opmærksom på blandt andet hjerne, hjerte, knogler, stofskifte og meget mere.

Med den viden kunne jeg pludselig se nye sammenhænge i mit eget liv. Og måske var det netop, fordi jeg allerede gennem mange år havde været nødt til at lytte ekstra opmærksomt til min krop.

Jeg har levet med diagnosen fibromyalgi i omkring 15 år. Det har været en del af mit liv – og en del af min rejse med at forstå, hvor komplekst vores system er, og hvor vigtigt det er ikke kun at se på ét symptom ad gangen. Når man lever med en kronisk sygdom, lærer man på en helt særlig måde at mærke kroppens signaler, at stille spørgsmål og at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Angst, nye allergier, maveproblemer herunder irriteret tyktarm, årevis med refluks og flere gastroskopier, knuder i brysterne, svimmelhed, tørre slimhinder, ømme led, hjernetåge, generaliserede smerter og manglende søvn i 40'erne var mange forskellige brikker i et stort puslespil. Med min nye viden begyndte jeg at se på dem med andre øjne og undersøge, om nogle af dem kunne være forbundet med de hormonelle forandringer, der sker i årene omkring perimenopausen.

Nu ved jeg, at hormoner er vigtige kemiske budbringere, og at mange af de symptomer, vi kvinder oplever, kan have flere forskellige årsager og i nogle tilfælde være påvirket af vores hormonelle forandringer.

Siden de første sider i den bog, jeg ikke anede ville ændre mit liv, har jeg ikke set mig tilbage. Jeg har læst, lyttet, fordybet mig og uddannet mig inden for kvinders hormonelle sundhed. Den viden har ændret mit liv – og mit håb er, at jeg kan være med til at ændre dit.